Om at skifte elselskab - en hurtig guide

Siden 2003 har du haft mulighed for selv at vælge dit elselskab. Alligevel er det stadig kun en tredjedel af alle elkunder, der har prøvet at skifte elselskab på eget initiativ.

Afspil video

Strøm: Spar penge på regningen

El er en udgift, som de færreste kan komme uden om. Men selvom du ikke kan undgå el-regninger, kan du gøre noget for at gøre regningen mindre.

El-selskaber tilbyder forskellige løsninger, så der er ikke kun penge at spare ved at skifte. Du kan også vælge, om du helst vil betale en fast pris eller en variabel pris. Eller du kan vælge om dit el-valg, skal være klimavenligt.

Kan jeg frit skifte elselskab uanset hvor jeg bor i Danmark?

Ja, siden 2003 har elmarkedet været frit i Danmark. Det betyder, at du selv helt frit kan vælge hvilket selskab, du vil købe din strøm fra. Uanset hvem du vælger, er det fortsat dit lokale elnetselskab, der står for leveringen af strømmen til din adresse. Der skal altså ikke graves nye kabler ned. Strømmen flyder helt som den plejer.

Koster det noget at skifte elselskab?

Nej. Hvis du ikke har indgået en aftale med din nuværende elleverandør, bruger du det, der hedder “forsyningspligt el”. Ved skift af elleverandør må forbrugeren ikke opkræves gebyr. Det fremgår af loven om elforsyning.

Skal jeg selv opsige min aftale hos mit nuværende elselskab?

Nej. Vi klarer alt for dig. Det eneste, vi behøver, er dine kontaktinformationer og dit aftagenummer (det fremgår af din seneste elregning eller betalingskvittering), så klarer vi resten. Vi sørger bl.a for at få oplysningerne om dit forventede forbrug fra dit elnetselskab.

Betaling: Hvad er dine vilkår?

Priser og betaling skal du være opmærksom på, når du vælger el-leverandør. Du kan vælge, at betale en fast pris i hele perioden, eller vælge at betale en variabel pris, der følger markedsprisen.

Med en fast pris ved du, hvad dit forbrug kommer til at koste i perioden, men du betaler en lidt højere pris.

Variable priser følger markedet, så i længden vil prisen ofte være billigere end den faste pris. I perioder kan du dog komme til at betale en højere markedspris end den faste pris.

Aconto-betalingen er også forskellig hos el-leverandørerne. Nogle steder skal du betale for dit forbrug 3 måneder forud, mens du kan nøjes med at betale 1 måned forud andre steder. Spørg din el-leverandør om det er muligt at få den løsning, der passer dig bedst.

Kend dit forbrug

En billig el-aftale finder du ved først at kende dit forbrug. Find ud af, hvor mange kilowatt-timer din husstand typisk bruger på et år.

Elregninger kan du tjekke på netbank eller i den seneste årsopgørelse over dit el-forbrug. Ofte kan du også se i udviklingen i dit el-forbrug ved at logge ind på din el-leverandørs website.

Forandringer i din hverdag kan påvirke dit el-forbrug. Kig på om din elregning er blevet meget lavere, fordi du sparer på strømmen? Eller er dit forbrug omvendt steget, fordi du for eksempel lige har købt en tørretumbler, eller der er kommet flere i husstanden?

Den bedste aftale for dig er lettest at finde, hvis dit el-forbrug er stabilt. Så ved du ca. hvor meget strøm husstanden bruger på ét år.

Hvem skal man vælge

Prisen fra de billigste leverandører til de dyreste svinger typisk kun med omkring 20-40 øre per kilowatt-time. Det betyder, at du kan spare 200-400 kroner om året, hvis du bor i en større bolig. Det skyldes den måde, betalingen for en kilowatt-time er sat sammen på:

  • 55 procent til staten,
  • 20-25 procent til netselskabet, der ejer det fysiske ledningsnet 
  • 20-25 procent til selve elleverandøren.

Priserne på strøm varierer med andre ord ikke så meget. Men de forskellige el-leverandører adskiller sig fra hinanden på andre måder.

Vilkår for betaling er for eksempel værd at holde øje med. Der er også forskel på, om de forskellige produkter tager hensyn til miljøet eller ej.